Ny donation fra Fasterholt Maskinfabrik

“Da vi hørte, at #11påryggen havde indgået et samarbejde med Regionshospitalet Gødstrup, var vi ikke i tvivl om, at vi gerne ville støtte op om initiativet”, siger Fasterholt CEO Rikke Kjær Aslak

Og det er vi SÅ glade for!

I starten af året udvidede vi, så vi nu ikke kun støtter Børn og Unge-afdelinger på Aarhus Universitetshospital, men også Regionshospitalet Gødstrup.

Og det er blevet bemærket i det lokale erhvervsliv 🎉

Fasterholt Maskinfabrik har netop doneret 7.500 kroner, og vi er så glade for støtten – for hver en krone tæller, når man hjælper indlagte børn og unge og deres familier!

Rikke fortæller: “Jeg er del af familien Fasterholt med alle vores medarbejdere og deres familier, og jeg har også selv en stor familie. Jeg ved, hvor sårbart det er, når børn bliver syge. Alt det velkendte vendes på hovedet både for børn og voksne, og netop derfor er det så enormt vigtigt at støtte op om en forening som #11påryggen.”

Tusind tak, Rikke og Fasterholt Maskinfabrik, for den flotte donation!

Vi glæder os til at smøge ærmerne op i Gødstrup 💪🏼

Generalforsamling 2025

Årets Sjoveste Generalforsamling er i hus, og bestyrelsen er klar til at trække i arbejdstøjet 💪🏼

Tak for i dag til medlemmer, bestyrelse og ikke mindst BGI Akademiet 🎉💃🏼

Julevisit Skejby 2024

11påryggen var i dag på julevisit på Aarhus Universitetshospital med både lidt lækkerier og kreative Lego æsker til de børn og unge, der skal tilbringe juledagene på hospitalet 🎄❤️

Det var muligt, fordi vi har lidt mere end 400 vidunderlige medlemmer, gode venner som Føtex Skejby, LEGO og @Lise Rasmussen, der har taget #11PÅRYGGEN 🫶🏼

(U)hyggelig Halloween 2024

De sidste dage har vi i 11påryggen holdt Halloween-hygge på Aarhus Universitetshospital for de børn, unge og deres familier, der tilbringer efterårsdagene i Skejby 👻

Der har været masser af tid til både krea, ansigtsmaling og LEGO – og undervejs kunne man få lidt lækkerier fra Føtex Skejby 🍭🍬

Takket være vores medlemmer og frivillige ildsjæle, så kan vi få lov at give børnene oplevelsen at Halloween på trods af sygdom – TAK 🫶🏼

7 spritnye cirkusvogne til Børn og Unge

I går fik vi overdraget syv cirkusvogne til Børn og Unge-afsnittene på AUH. Og dét havde vi glædet os til. Tak for en dejlig eftermiddag!

Fotos: Tonny Foghmar, AUH

Det kan være traumatisk for børn at komme på hospitalet. En af de vigtigste opgaver som børnesygeplejerske er at støtte barnet i det, der er svært – for eksempel under procedurer, der kan være forbundet med angst og smerter. Cirkusvognene er en slags værktøjgskasse for børnesygeplejersken med afledningslegetøj til forskellige aldersgrupper, der gør at proceduren opleves mindre ‘farlig’.

Cirkusvognene er opstået på ønske og ide fra sygeplejerskene selv, og vi er så glade og stolte over, at vi har kunnet opfylde ønsket om at alle Børn og Unge-afsnit får cirkusvogne med ens indhold. Vognene er produceret af Easyfair og fyldt op af Legeakademiet.dk – tak for samarbejdet!

Vognene er finansieret ved hjælp af tre donationer. En stor TAK skal lyde til Antons forældre Jesper og Helle, Grundfos Foundation – PDJF og Edith & Godtfredsen Kirk Christiansens Fond for jeres bidrag til, at dette projekt er lykkes.

Scroll to top