Bliv medlem
Når du støtter os, er du med til at:
Realisere ønsker og drømme for Børn & Unge-afdelingerne på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup, så indlagte børn og unge får det bedst muligt i en svær tid.

Hvem er vi?
Støtteforeningen #11påryggen blev stiftet i efteråret 2022. Vi støtter Børn & Unge afdelingen på Aarhus Universitetshospital, så børn og unge får den bedst mulige behandling, pleje, trivsel og rehabilitering. Gennem medlemskaber, donationer og fundraising ønsker vi at rejse midler, som kan understøtte afdelingen i at realisere deres ambitioner, gode idéer og akutte behov.
Vores historie
#11påryggen er stiftet af Fridas mor
I 2020 fik Annes datter Frida leukæmi – blot 8 måneder gammel – og hun gennemførte en lang og hård behandling på Aarhus Universitetshospital. Frida blev rask igen takket være Børn & Unge afdelingen, og det var der i 2020, at de første spirende tanker om en støtteforening kom til. 2 år senere stiftede Anne støtteforeningen #11påryggen, der i dag både bringer donationer og kontingent-kroner videre til at realisere konkrete projekter for Børn & Unge afdelingen.

Gør en forskel
HJÆLP OS MED AT HJÆLPE
Vores arbejde gør en kæmpe forskel for børnene og deres familier – men vi vil gerne gøre mere.
Hvad koster et medlemskab?
Privatperson: 100 kr. om året
Husstand: 250 kr. om året
Du betaler med MobilePay en gang årligt.
Om samarbejdet med børn og unge
Støtteforeningen #11påryggen arbejder tæt sammen med Børn & Unge-afdelingerne på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Gødstrup. Vi er en selvstændig forening.
Afdelingerne og de tilknyttede medarbejdere yder hver dag en enestående indsats og leverer behandling og omsorg af højeste kvalitet med patienten i centrum.
De børn og unge, der bliver indlagte på afdelingerne, kan fejle mange forskellige ting, og det er ikke muligt at beskrive det hele her på skrift, men det kan f.eks. være knoglebrud, infektioner, bindevævssygdomme, for tidligt fødte børn, kræftsygdomme eller lungesygdomme. Uanset diagnose eller sygdom så bliver patienterne mødt med højt specialiseret diagnosticering, behandling, pleje og rehabilitering. Og dét støtter vi gerne.
Derfor realiserer vi konkrete ønsker fra afdelingerne. Du kan se deres ønsker for 2025 lige her:
Ønskeseddel Aarhus Universitetshospital
Ønskeseddel Regionshospitalet Gødstrup
Donationer
Hvis din virksomhed vil gi’ lidt mere
Vi tager løbende imod donationer og sponsorater – alle størrelser og former kan gøre en forskel for Børn & Unge afdelingen på AUH og RGH.
Du kan donere penge til foreningen enten via et fast årligt beløb eller et engangsbeløb.